Jammerbugt Kommune har knækket den stigende plejekurve med digitalt understøttet træning. Borgere, der træner med DigiRehab, reducerer i gennemsnit deres plejebehov med 91 timer årligt, hvilket har frigjort over 13.000 plejetimer og gjort flere ældre mere selvhjulpne.
Når en borger først begynder at modtage hjemmepleje, stiger behovet for hjælp efter kort tid. Sådan behøver det ikke at være. Jammerbugt Kommune har knækket kurven.
Jammerbugt Kommune har for 3. år i træk succes med digitalt understøttet træning i hjemmeplejen. Det seneste år har 144 borgere i gennemsnit reduceret deres behov for pleje med 91 timer/år. Det svarer til, at kommunen har reduceret behovet for pleje med over 13.000 timer.
Før borgerne kom i gang med træning i hjemmeplejen, steg deres plejebehov i gennemsnit med 53 timer om året. En udvikling, der løb op i flere tusind ekstra plejetimer. Derfor er Sundheds- og velfærdschef i Jammerbugt Kommune, Henrik Ravn glad for den effekt, DigiRehab træningen har.
”Jeg har set, hvor effektiv træning med de ældre er. Det er ikke en naturlov, at plejebehovet bare stiger og stiger. Det handler om at bruge de redskaber, vi har til rådighed. Træning er nødvendig, hvis vi skal løse de udfordringer, kommunen står over for” siger han.
Hjemmetræning med DigiRehab knækker plejekurven
Kommunens seneste effektanalyse viser, at man for 3. år i træk med hjemmetræning knækker den opadgående plejekurve.
Året inden træning steg 96% af borgerne i tid, mens 93% efter træning har knækket den opadgående kurve. 74% af de borgere, som har gennemført træningsforløbet, har fået samme eller mindre hjælp, end de fik ved træningens start.
“Digitalt understøttet træning er en af de brikker, der skal lægges, for at puslespillet hænger sammen.” Henrik Ravn, Sundheds- og Velfærdschef i Jammerbugt Kommune
Et fast trænerteam øger effektiviteten
“DigiRehab er intuitivt og kan bruges af alle faggrupper med en kort oplæring. Man behøver ikke en terapeut til at stå for hjemmetræningen. Der skal ikke mange oplæringstimer til at sætte en ny træner i gang. Vi har valgt at arbejde med et fast team af trænere, da det erfaringsmæssigt øger effekten af træningen”, siger Henrik Ravn.
91 timers mindre pleje
Når man ser på den udvikling, borgerne var inde i, før de startede på træning, og sammenligner den med borgernes behov for pleje efter træning, fremgår det, at hver borger, som har gennemført træning med DigiRehab i 2023/24 har brug for 91 timers mindre pleje/år.
Mindre pres på hjemmeplejens ressourcer
Den positive udvikling påvirker også medarbejderbehovet. Der skyldes, at træningen gør borgerne stærkere og dermed mere selvhjulpne. Det giver mindre pres på hjemmeplejens ressourcer. På 12 måneder har Jammerbugt Kommune reduceret behovet for pleje med mere end 13.000 timer. Det har stor betydning i en hverdag, hvor det er svært at skaffe medarbejdere nok.
“Men det er først og fremmest mennesker, det handler om. Vores medarbejdere bliver virkelig motiverede af at se borgerne blive bedre og bedre. Man kan sige, at hvis man bliver stærk nok til selv at gå på toilettet, så bliver man måske også stærk nok til andre ting. Vi ved også, at træningen har positive effekter på borgernes sociale liv”, siger Henrik Ravn om situationen i Jammerbugt Kommune.
Perspektiverne for Jammerbugt Kommune er store
Med 3 DigiRehab trænere kan Jammerbugt Kommune igangsætte træning med ca. 200 hjemmepleje borgere om året. Det er et stabilt niveau, og blikket rettes nu mod andre dele af ældreområdet.
”For os er det ret afgørende, at DigiRehab er velafprøvet, og at vi ved, at det bare virker. Vi viser store resultater med det, vi allerede er i gang med – og har faktisk borgere på venteliste.
Næste skridt er at se på, om vi med fordel kan anvende DigiRehabs løsninger andre steder end i hjemmeplejen, fx på til borgere, som får praktisk hjælp og i kommunens plejecentre”, slutter Henrik Ravn.
Behovet stiger, når man begynder at få hjemmepleje
En analyse af 7.000 borgere i 5 kommuner viser, at ældre, der får hjemmehjælp, over en 12 måneders periode i gennemsnit oplever en akkumuleret stigning på 38 timers hjemmehjælp i forhold til udgangspunktet. Det øgede behov varierer fra kommune til kommune og afhænger for eksempel af demografi.
I Jammerbugt Kommune var gennemsnittet 53 timer for de deltagende borgere i året før, de startede med at træne.
74% har gennemført
Jammerbugt Kommune har haft rigtig gode resultater med DigiRehab siden starten for 2 år siden. Analysen af første halvår af 2023 viser, at kommunen holder det høje niveau fra året før. 100 borgere har trænet i perioden. 74% har gennemført træningen og trænet i gennemsnit 21 gange over 14 uger.
ældre, der ikke holder sig fysisk aktive, ofte oplever hurtigere tab af funktionsevne i hverdagen?
Flere indsigter
Faglig indsigt, Fra praksis
Besøg af ældreminister Henrik Frandsen: Forebyggelse i praksis
Besøg af ældreminister Henrik Frandsen satte fokus på, hvordan forebyggelse bliver praksis i ældreplejen. Erfaringer viser, at tidlig træning, data og systematik kan reducere plejebehov, styrke livskvalitet og sikre bedre ressourceudnyttelse fremadrettet.
Individuelle træningsprogrammer – ikke en standardløsning
Hos DigiRehab starter træningen med en screening, der kortlægger borgerens funktionsevne. På den baggrund sammensættes et individuelt træningsprogram – ikke en standardløsning. Løbende målinger og opfølgning sikrer, at træningen justeres, så den altid passer til borgerens aktuelle niveau.
Hvis kommunerne kan forudsige fald, bør de så ikke forebygge?
Kommunerne har allerede data, der kan afsløre øget faldrisiko hos ældre i god tid. Med AI-baseret beslutningsstøtte kan mønstre i eksisterende data bruges til at identificere borgere i risiko – så kommunerne kan sætte ind tidligere og forebygge fald, tab af funktionsevne og øget plejebehov.
Fra lammet og hjælpeløs til om lidt kan hun nyde foråret i haven
Herning Folkeblad fortæller historien om Elvira fra Ikast-Brande Kommune, der efter et fald mistede sin frihed. Med målrettet træning gennem DigiRehab har hun genvundet funktion, selvstændighed og livslyst. Historien viser, hvordan struktureret rehabilitering kan gøre en konkret forskel for ældre bo
Kan forebyggende træning betale sig? I dette webinar ser vi på, hvordan målrettet træning kan styrke ældres funktionsevne, øge selvhjulpenheden og reducere behovet for pleje. Med konkrete erfaringer og data viser vi, hvordan forebyggende indsatser kan skabe bedre livskvalitet for borgerne.
Som fysioterapeut ser jeg, at borgerne bliver styrket
I Vejle Kommune bruger social- og sundhedsassistenter DigiRehab til digitalt understøttet hjemmetræning. Træningen koordineres af en fysioterapeut og hjælper borgere til større selvhjulpenhed, mere aktivitet i hverdagen og bedre livskvalitet gennem et tæt tværfagligt samarbejde.
2025 har været et skelsættende år for ældreplejen. Digi-træning har øget livskvaliteten for tusindvis af ældre og frigjort over en halv million plejetimer. Med ny ældrelov, stærkere samarbejde og mere brug af data og teknologi er målet flere selvhjulpne ældre og et mere bæredygtigt plejesystem.