Nulstil

Support nr:: 72 11 21 42

Ikast-Brande Kommune

Sådan lykkes den gode implementering

Ikast-Brande Kommune gjorde brug af erfaringer fra andre DigiRehab-Kommuner, da de implementerede DigiRehab. Derfor kunne hele hjemmeplejen tage løsningen i brug fra dag 1.

Det kan være svært at få det til at hænge sammen i hjemmeplejen – med ubesatte stillinger, mange ældre og for få hænder. Det kan virke uoverskueligt at implementere tiltag, der kan lette hverdagen. Men sådan behøver det ikke at være. Det er Ikast-Brande Kommune et glimrende eksempel på.

Marianne Merring, tidl. chef i Visitation og Myndighed og Dorthe Iversen, tidl. distriktsleder i hjemme- og sygepleje, var ikke længe om at tage beslutningen om at implementere DigiRehab i Ikast-Brande kommune.

“Vi havde udelukkende hørt gode ting om DigiRehab. De 5 kommuner, vi havde kontakt med, sagde alle, at det virkede, og at både medarbejderne og borgerne selv var glade. Med et stigende antal plejekrævende borgere var DigiRehab simpelthen en appelsin i vores turban.

 

Fuld implementering – med det samme

For Ikast-Brande Kommune har det været vigtigt at stole på de erfaringer, andre kommuner har gjort sig med DigiRehab, og derigennem have tillid til den påviste effekt.

Tilliden gjorde, at Ikast-Brande hurtigt kunne implementere træningsforløbene med DigiRehab fuldt ud. Og det har vist sig at have en gavnlig effekt, fortæller konsulent i DigiRehab Mette Langdahl:

“En nøgle til Ikast-Brandes succes med DigiRehab er, at de har været ivrige efter at opnå fuld implementering. De har ikke haft et behov for at stikke tæerne i vandet først”

Mette tilføjer, at kommunen forud for implementeringen prioriterede en lang planlægningsperiode. Det gav rum til grundige overvejelser og mulighed for at inddrage indsigter og erfaringer fra andre kommuner.

 

Motivation drives af daglige ledere

Når et nyt tiltag som DigiRehab implementeres, er det ifølge Mette Langdahl nødvendigt, at menneskene bag tager ejerskab. I Ikast-Brande Kommune var der derfor fra start fokus på at danne en styregruppe og udvælge superbrugere, hvis fornemmeste opgave blev at motivere alle deltagere i implementeringen.

For at styrke motivationen og øge ansvarsfølelsen valgte kommunen at tænke i helt nye baner:

Lederne blev som de første involveret, og det blev i høj grad lagt ud til dem at implementere Digirehab i driften. Arbejdet med implementering og daglig drift blev understøttet af en central tovholder og superbrugere i hvert distrikt. ”

I Ikast-Brande er det Social- og Sundhedshjælperne, som er DigiRehab hjemmetrænere. Det skyldes dels et ønske om at styrke deres faglige identitet og dels, at det i forhold til den ønskede skalering er en fordel ift. ressourcerne, at det er hjælperne, der har opgaven”, fortæller Dorthe Iversen, distriktsleder for hjemmepleje og sygepleje i Ikast-Brande Kommune.

 

Implementering af DigiRehab er IKKE en spareøvelse

Gennem planlægnings- og implementeringsperioden var det væsentligt for Ikast-Brande Kommune at understrege, at projektet ikke er en spareøvelse. Formålet har derimod været at give borgerne en ekstra service – og samtidig lette presset i hverdagen for plejepersonalet.

For at opretholde dette fokus, opsatte kommunen klare målsætninger, som de løbende har evalueret på:

“Succeskriterierne for borgerne var, at de skulle opnå en højere fysisk formåen. Vi havde også det måltal, at vi skulle reducere antal timer i hjemmeplejen 100 timer om ugen efter tre år. Og så havde vi en idé om, at det ville betyde noget for medarbejdernes arbejdsglæde og deres fysiske tilstand, når de var med til at træne.

Vi har fået bekræftet, at det giver arbejdsglæde, fordi de mødes med borgerne omkring nogle aktiviteter, som borgene synes giver glæde og mening. Så det bliver en succeshistorie”, beretter Marianne Merring og Dorthe Iversen.

De foreløbige resultater fra Ikast-Brande Kommune bekræfter den indledende overbevisning: At styrketræning virker for alle – uanset alder!

 

 


Organisering i IkastBrande Kommune

Ikast-Brande Kommune har implementeret DigiRehab bredt i hele hjemmeplejen, så træningen er forankret i de enkelte plejeteams.

Der er udpeget 4 superbrugere, som alle er Socialog sundhedshjælpere ansat i hjemmeplejens distrikter. De kender deres borgere og kan identificere dem, der har størst behov for hjælp og derfor også kan få noget ud af træning.

I Ikast-Brande kommune har hjemmeplejen selv opgaven med at udvælge og opstarte borgere til styrketræning med DigiRehab.

Hjemmetrænerne taler med borgerne om deres ønsker og håb for træningen. Dette er afgørende for gennemførelse og effekt af træningen.

Organiseringen af DigiRehab i Ikast-Brande Kommune sikrer derved, at træningen kan varetages sikkert og forsvarligt af folk, der allerede er i kontakt med borgerne.

 

 


Hvad er DigiRehab?

DigiRehab er en løsning til digitalt understøttet styrketræning til borgere, som modtager hjemmepleje.

Træningen udføres af en Socialog sundhedsmedarbejder i borgerens eget hjem med hjælp fra DigiRehab til at:

• Screene fysik og funktionsniveau

• Udarbejde et personligt træningsprogram

• Gennemføre træningen

I hverdagen er det let at følge op på og tilpasse træningen. Ugerapporter og halvårlige effektrapporter giver desuden god indsigt i, om forventningerne til bedre funktionsniveau og ressourcefrigørelse indfries.

40 danske kommuner bruger DigiRehab. Data fra omsorgssystemerne viser, at 1 fuldtidsressource til træning kan frigøre ressourcer svarende til 3-4 plejemedarbejdere.