Elviras fortælling

Fra lammet og hjælpeløs

Om lidt kan hun nyde foråret i haven med sin Ole.

Herning Folkeblad har bragt en artikel om, hvordan DigiRehab gør en konkret forskel i Ikast-Brande Kommune.

Herning Folkeblad har bragt en artikel om, hvordan træning med DigiRehab gør en konkret forskel i Ikast-Brande Kommune.

For fem år siden faldt Elvira. Hun lå i to måneder på rehabiliteringscenter og kunne pludselig ikke det, hun havde kunnet hele livet. Friheden forsvandt, og hverdagen blev forandret.

Elvira har fået funktionsevne og livslyst tilbage med DigiRehab. Herning Folkeblad har besøgt Elvira, og hendes historie viser levende og meget konkret, hvordan DigiRehab gør en forskel i Ikast-Brande Kommune. 

Gennem målrettet rehabilitering og et individuelt tilpasset træningsforløb har Elvira genvundet funktion, styrke og mod på hverdagen. Som hun selv siger i artiklen:

“Jeg kan jo gå igen. Jeg kan komme op selv. Jeg har fået min livslyst tilbage.”

Foto: Malene Korsgaard

Træningsteamet har en vigtig rolle i kommunens succes med digi-træning. De arbejder hver dag systematisk med screening, tilpassede øvelser og tæt opfølgning. Det er kombinationen af struktur, data og faglig relation, der skaber forandringen.

I Ikast-Brande Kommune har man siden 2020 arbejdet med DigiRehab som en integreret del af den rehabiliterende indsats. Erfaringerne viser blandt andet, at over 50% af borgerne har opnået en forbedret fysik, og mange oplever øget tryghed og selvstændighed i hverdagen.

Bag disse tal gemmer der sig mennesker.

Borgere, der ønsker at klare sig selv længst muligt. Borgere, der gerne vil kunne rejse sig fra stolen, gå til postkassen eller igen komme ud i haven.

Og medarbejdere, der hver dag er med til at gøre den forandring mulig.

Vi er stolte af at se, hvordan træning i tide kan skabe så konkret en forskel, både for den enkelte borger, men også for den samlede ældreindsats.

Læs hele historien om Elvira og Ikast-Brande Kommunes erfaringer her

Nyhed

Ann Beth forbedrer 96-årige Kajs livskvalitet med ny teknik

Jeg synes jo, det er fantastisk. For vi kan se, det virker, og borgerne er også tilfredse med, at de kan klare mere selv i længere tid.

Michaels hjørne

International Balance Awareness week 2024

I anledning af Balance Awareness week gav vi ordet til DigiRehabs helt egen faldnørd aka fysioterapeut og udviklingschef Michael Harbo.

Du skulle have ringet, Joe

Så kunne jeg nemlig have fortalt dig, at det er helt almindeligt at falde, når man når din alder. Faktisk falder 1/3 af alle over 65 år mindst én gang om året. Og blandt dem der falder – falder halvdelen mere end én gang.





Lige på det på punkt, er du helt almindelig Joe – og er nok blevet drillet på grund af manglende viden og forståelse. Fald er nemlig lidt af et tabu – og det skal vi have gjort noget ved.

Jeg ville egentlig ikke tale om politik med en verdensmand som dig; men en indsats mod faldulykker kunne faktisk hjælpe amerikansk økonomi. Fem procent af jeres sygehusudgifter går til at reparere på følgevirkningerne af fald.


Havde du bare ringet, Joe, så kunne du have Trænet i Tide. Jo før, jo bedre og billigere.

Men det er aldrig for sent! Så du og alle I andre kan stadig ringe til mig. Jeg arbejder i DigiRehab, hvor vi udvikler løsninger, der er med til at forhindre, at man falder, fordi man ikke er helt ung længere.


Sådan behøver det nemlig ikke være.

Står du op ?

En dag, ret tæt på at jeg rundede de 50, tog jeg mig selv i at sidde ned for at trække i strømperne. 50 år er jo ingen alder, så det var faktisk ret skuffende at være vidne til det forfald.

Lige der, straks stående op, lovede jeg derfor mig selv aldrig at gøre det igen.

Godt 3 år er gået nu. Jeg har holdt mit løfte og har i dag en bedre balance, end så længe jeg kan huske tilbage.

I de omklædningsrum, jeg kommer i, er det nu blevet til en meningsfuld challenge – og til mange samtaler om, at forfald ikke følger med alderen, men med manglende aktivitet. Faktisk også til en del indforståede blink fra midaldrende mænd, der med slet skjult stolthed trækker i strømperne stående på ét ben, imens de nu udfordrer deres siddende makker til at følge trop.

Så, stå op – og bliv ved med det og lad os gøre det til en folkebevægelse! (du kan jo starte med at udfordre en kollega herunder).

Det er min opfordring her i BalanceAwarenessWeek. Hvis du synes, det er svært at komme i gang, så start med at stå op ad væggen.

At bevare sin livsstil og sit funktionsniveau behøver ikke være så avanceret, men hvis du vil høre om datadreven screening af borgernes balanceevne og forebyggelse af faldulykker ved hjælp af målrettet træning i tide, så skriv en DM eller ring til mig eller en af mine kollegaer hos DigiRehab.

PS. Kvinder (eller andre) der bruger strømpebukser bliver måske udfordret ud over det rimelige – men så kan man bare stå på et ben under tandbørstningen i stedet.

Hvordan går det? Spørger vi tit hinanden. Høfligt.

Men hvis samtalen er med en senior (65+) du holder af, så er det måske vigtigere at spørge:





Hvor hurtigt går det?





Ganghastigheden fortæller nemlig om, hvordan du har det lige nu, men også hvordan du får det. Og om du er i risiko for at falde. Med alt hvad det fører med sig.

I denne uge er det BalanceAwarenessWeek så lad mig give dig et tip:

Hvis du lige nu sidder og tænker over, om din mor egentligt er begyndt at gå lidt for langsomt, så tag hende med ud på en gåtur.


Gangen er en biometrisk markør, som siger langt mere end puls, blodtryk og temperatur tilsammen – man kan ligefrem identificeres på sin gang.

Hastigheden er en stærk prædiktor for mange ting og særligt for faldrisikoen. Og så er den let at måle. Faktisk kræver den ikke engang et stopur.





Find et lyskryds og stil jer klar.


Kommer I over inden lampen lyser rødt, så er hun med stor sandsynlighed ikke i risiko endnu. Danske lyskryds designes nemlig ud fra en ganghastighed på 1.0 – 1.2 m/s, hvilket matcher den hastighed, som man ifølge forskning på området skal kunne bevæge sig med for at være udenfor risiko.

Når I ikke over, så er den gode nyhed at man ved hvilken træning, der virker.