DigiRehab er digitale træningsløsninger til ældreplejen – med dokumenteret effekt

Vi samarbejder med kommuner i hele landet om at styrke borgernes selvstændighed, forebygge funktionstab og frigøre tid i plejen.

DigiRehab understøtter træning i praksis – både sammen med medarbejdere og i mere selvstændige, forebyggende forløb. Datadrevet opfølgning og rapportering synliggør effekten og giver et stærkt grundlag for løbende prioritering.

DigiRehab: Vi gør træning til en del af helhedsplejen

DigiRehab findes, fordi alt for mange ældre mister funktionsevne, før nogen når at gribe ind. Det vil vi ændre.

Vi arbejder for en ældrepleje, hvor struktureret træning med reel effekt ikke er et tilvalg – men en fast del af alle forløb.

Sammen med kommunerne gør vi træning til en integreret del af hverdagen. Vi screener systematisk, tilrettelægger individuelle træningsforløb og følger op med data. Det gør indsatsen mere målrettet, tager afsæt i borgerens ressourcer – og skaber dokumenterbar effekt.

Målet er enkelt: Flere ældre skal bevare mest muligt af det liv, de kender – med mere selvstændighed i hverdagen. Og kommunerne skal have en løsning, der skaber værdi, også på lang sigt.

Fremtidens ældrepleje handler ikke kun om mere hjælp

Træning løser ikke alt – men det er et godt sted at starte. For når træning bliver en integreret del af den måde, vi arbejder med forebyggelse og hjælp på, kan flere borgere bevare deres funktionsevne længere. Det giver øget selvstændighed for den enkelte – og betyder samtidig, at behovet for hjælp udvikler sig langsommere.

Træning skaber ikke flere hænder – men kan mindske presset på dem, der er.

Mere funktionsevne. Mindre pres. Bedre pleje.

Timeline

Fra vision til innovation, 10 år med fremdrift
Siden 2014 har vi udviklet DigiRehab i tæt samarbejde med kommuner. Hvert år markerer et skridt mod mere systematik, stærkere faglighed og bedre resultater for borgerne.