Reset

Support tlf: 72 11 21 42

Hvordan forestiller du dig din alderdom?

Livskvalitet er individuelt – uanset alder. Men for mange ældre har det en stor betydning at kunne opretholde sociale aktiviteter og klare mange af hverdagens gøremål selv. Det er dog ikke en selvfølge at kunne det.

Når fysiske helbredsproblemer resulterer i ensomhed​

Det er nok de færreste af os, der forestiller os et inaktivt liv med begrænset social aktivitet i alderdommen. Måske drømmen er at rejse. Eller bruge mere tid med børn og børnebørn. Og at kunne hente posten og tage tøj på selv er aktiviteter, vi måske tager for givet. De fleste ønsker kræver en vis fysisk formåen, og derfor er “gammel og stærk” lige så væsentligt som “ung og stærk”.​

Mange ældre vil gerne deltage i aktiviteter, men der er en række barrierer, som gør det svært. Én af de ting, der kan spænde ben, er ikke overraskende fysiske helbredsproblemer eller fysiske skavanker. Det viser en undersøgelse fra Aktivt Ældreliv, som har behandlet ensomhed blandt borgere over 65 år​. Med andre ord forhindrer den fysiske formåen den ældre i at deltage i aktiviteter uden for hjemmet såsom besøg hos venner og familie. Og deri opstår grobunden for ensomhed. En stærk og god fysisk er altså ét af grundelementerne i et aktivt og socialt liv.

Mobilitet er vigtigt for livskvaliteten

Mens vi kan betragte det som en selvfølge at være ung og stærk, må vi også gerne sætte krav til vores fysisk som gammel. Det er naturligvis forskelligt, hvad der giver livskvalitet hos den enkelte ældre, men en anden undersøgelse fra Aktivt Ældreliv viser, at det for mange har stor betydning at kunne komme omkring og klare ting selv. For mens ensomhed og fysiske skavanker synes at gå hånd i hånd, så sker der ifølge Aktivt Ældreliv også en væsentlig forringelse af livskvaliteten og det sociale netværk, når de ældre bliver afhængige af andres hjælp.​

Det er aldrig for sent at gå i gang med træning​

Målet er ikke nødvendigvis et liv uden behov for hjælp, men et liv, hvor det ikke er fysisk inaktivitet, der skal sætte begrænsninger. Det er heldigvis aldrig for sent at starte med træningen, fortæller Michael Harbo, som er udviklingschef i DigiRehab.​

“Allerede efter 6-8 ugers træning begynder vi over en bred kam at se effekt af træningen hos borgere, der modtager hjemmehjælp. Noget af det første, de får lettere ved, er ofte toiletbesøget – noget de fleste sætter pris på at klare selv.”