Reset

Support tlf: 72 11 21 42

Hvorfor velfærdsteknologi er en del af løsningen

Vi bliver flere ældre, og det betyder, at vi frem mod 2060 ser frem mod et såkaldt ældreboom. Vi får dermed rigtig travlt både i hjemmeplejen og på plejecentre, og her er velfærdsteknologi en del af svaret.


Særligt kommunerne bliver presset under ældreboom​

Det er her allerede nu. Og den er allerede helt gal. Sådan skriver Berlingske om det såkaldte ældreboom, som forventes frem mod 2060. Vi er nemlig godt på vej til at blive mange flere ældre. Tal fra Danmarks Statistik viser, at befolkningsgruppen over 80 år i 2030 forventes at udgøre 59% flere end i dag. Og ingen kan påvise, at de +80-årige bliver bedre eller stærkere, end de er nu.

Den udvikling, vi kigger ind i, sætter sundheds- og plejeudgifter under hårdt pres. Ifølge analyser fra KL er det særligt kommunerne, som kommer til at betale en høj regning. Udgifterne til hjemmehjælp, plejehjem- og bolig, hjemmesygepleje, genoptræning, forebyggende hjemmebesøg og rehabilitering forventes at stige med 42 procent – det vil sige til 51,2 milliarder kr. i 2030 mod 36,0 milliarder kr. i 2019.​

Foruden den økonomiske stigning kigger kommunerne også ind i andre udfordringer. Er det muligt at rekruttere nyt og nok personale til at tage sig af de ældre? Er det ikke er tilfældet, vil hjemmeplejen og plejecentre få endnu mere travlt. Hvis det derimod lykkes at rekruttere mere personale, følger der selvsagt en regning.

Velfærdsteknologi er vejen frem​

I lyset af de udfordringer, ældreboomet fører med sig – og de udfordringer, der følger med alderdommen i sig selv – er det værd at spørge, hvordan vi kan sikre en god alderdom for vores medborgere og os selv? Og hvordan kan kommunerne være med til at sikre de ældres trivsel og sundhed?​

Vi tror på, at vi når længst, hvis vi forebygger de ældres tab af funktionsevne og dermed udsætter eller reducerer deres behov for pleje. Og for at lykkes med det, er velfærdsteknologi en del af svaret. DigiRehab er et redskab til digital understøttet træning af hjemmeplejeborgere, og vi samarbejder allerede med næsten 30% af landets kommuner. Effekten er ikke til at tage fejl af, og én af gevinsterne er, at kommunerne både sparer tid og penge.

Store besparelser, stærke ældre og glade medarbejdere med DigiRehab​

Viborg Kommune er ét eksempel på, hvordan et samarbejde med DigiRehab kan gøre en forskel. Lad os kort fortælle historien i tal:

  • Siden september 2016 er 880 hjemmeplejeborgere blevet tilbudt et træningsprogram fra DigiRehab.
  • 77% af borgerne har gennemført et 12 ugers træningsprogram.
  • 65% har fastholdt eller ligefrem reduceret deres behov for hjælp.
  • Den enkelte borger har i gennemsnit fulgt et træningsforløb i 34 uger og trænet 42 gange. Tilsammen har borgerne trænet 9.500 timer med personale.
  • Behovet for hjælp er faldet med 28.500 timer.

Det økonomiske potentiale taler for sig selv (og du kan læse mere om Viborg Kommunes erfaringer her). Men gevinsten rækker længere end det. Udover at den ældre borger bliver stærkere og mere selvhjulpne, oplever den ældre borgere også en øget livskvalitet. Dertil kommer, at træning med hjemmehjælpsborgere også har en positiv effekt på personalet, der besøger dem. I Vejen Kommune har man blandt andet målt på SOSU-personalets oplevelse af DigiRehab-træningen. Langt hovedparten angav, at de fandt det meget meningsfyldt. Flere oplever også, at træningen skaber en tættere relation mellem personalet og borgeren.

Vi kalder det win-win-win.