Reset

Support tlf: 72 11 21 42

Salgs- og marketingassistent søges til succesfuld træningsløsning

Vil du være med til at skabe livskvalitet for ældre og værdi for de danske kommuner gennem fysisk træning til ældre borgere?

Vi søger en dygtig salgs- og marketingassistent til vores team, som skal være med til at sikre DigiRehab’s fortsatte vækst i Danmark.
Er du en haj til at booke og koordinere møder i ofte tætpakkede kalendere? Brænder du for skriftlig og visuel kommunikation? Er du struktureret, serviceminded og udadvendt? Så er det dig vi mangler på holdet.

Hvis du samtidig har kendskab til salg til det offentlige især inden for social-, sundheds- og ældreområdet – så er det et ekstra plus.

Dine arbejdsopgaver vil primært være:

  • Drive og håndtere mødebooking for udvalgte områder
  • Drive og håndtere opsøgende salg via kampagneaktiviteter
  • Ajourføre og opdatere aktiviteter og kundedata i CRM-System
  • Skrive kortere tekster i et velformuleret og inspirerende sprog
  • Skabe content til vores LinkedIn, Facebook, nyhedsbreve og andre kommunikationskanaler
  • Bidrage til at udarbejde kundevendt materiale
  • Udvikle og vedligeholde salgs- og marketingmateriale

Opgaver som klargøring til kundemøder, koordinering og opfølgning på messer og andre ad hoc- opgaver, vil også komme forbi dit bord. Derudover vil du være i et tæt samarbejde med DigiRehab- teamet for at opnå ambitiøse mål.

Vi leder efter dig som:

  • Har kendskab til opsøgende salg
  • Har kendskab til Hubspot eller lignende CRM-system
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • Er god til at formulere dig i skrift og tale, og som kan holde en rød tråd i vores kommunikation og markedsføring.

Vi tilbyder:
25-37 timer pr. uge og arbejdstid mellem 8-16. Løn efter kvalifikationer samt pension- og sundhedsordning.
Fast kontorplads i Viborg og hjemmearbejdsplads med tæt online-kontakt til kollegaer. Du vil opleve dedikerede kollegaer som brænder for at gøre en forskel for de ældre, og du vil opleve en virksomhed i vækst både i Danmark og i udlandet, hvor du har god mulighed for at udvikle dig i en rigtig spændende dagligdag.

DigiRehab:
DigiRehab A/S udvikler, markedsfører og implementerer den digitale træningsløsning DigiRehab. Med DigiRehab kan kommunerne, som er vores kunder, hjælpe ældre borgere til en stærkere og sundere alderdom. Med en tablet/iPad i hånden, står SOSU-medarbejdere for den målrettede fysisk træning af ældre. Stærke ældre forbliver stærke, svage ældre bliver stærkere, og således kan mange blive ved med at leve værdigt og selvstændigt i eget hjem.

Yderligere oplysninger/ansøgning:
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt vores direktør Niels Heuer, tlf. 2272 7220 / mail: niels@digirehab.dk eller salgschef Gitte Tofte, tlf. 8111 8726 / mail: gitte@digirehab.dk. Ansøgning med relevante bilag bedes sendt til os pr. mail inden 31.10.2022 til job@digirehab.dk, send gerne snarest da ansøgninger vil blive behandlet løbende.
Tiltrædelse: hurtigst muligt.